Sådan anvendes gasflasker i hotel- og restaurationsbranchen

I dag bliver gasflasker ofte købt af hoteller, restauranter og virksomheder i cateringbranchen. Gas er nemlig en nem, billig og alsidig energikilde, der har rigtig mange forskellige anvendelsesformer. Virksomheder i hotel- og restaurationsbranchen bruger blandt andet gasflasker til grill, komfur, terrassevarmere samt foodtrucks. Hvis du skal købe billige gasflasker til virksomheder, så kan du blandt andet købe dem hos firmaet Primagaz. 

Gasflasker til køkken og madlavning

Hotel- og restaurationsbranchen anvender primært gasflasker til deres køkkener. Hvis du for eksempel driver et stort cateringfirma, så kan du vælge at investere i en tank med gas frem for at købe gasflasker. Der er dog nogle særlige regler, som du skal overholde i forhold til opbevaring af gas indendørs og udendørs. Det er desuden meget nemt, hurtigt og præcist at justere temperaturen for madlavningen med gasflaske typen LPG. Så er du eller dine ansatte fri for at skulle arbejde med tændstikker. 

Regler for anvendelsen af gasflasker

Hvis du gerne vil anvende gasflasker til din restaurant eller lignende, så er der nogle regler, som du bør sætte dig ind i inden du køber gasflasker. Reglerne varierer i forhold til om dine gasflasker eller din gastank skal stå indenfor eller udenfor. Hvis du skal have gasflasker eller en gastank stående udenfor, så må du have op til 264 kg gas stående uden at søge om tilladelse fra brandvæsenet, men hvis de skal stå indendørs, så må du kun have 40 kg. Desuden må hver flaske kun indeholde 11 kg, hvis de skal stå indenfor. Det er dog tilladt at placere reserveflasker udenfor, hvor du så må have de 264 kg stående. 

Derudover er det vigtigt at du er opmærksom på, at LPG gas er meget brandfarligt. Der er derfor indsat et stærkt lugtende stof i gassen, så du nemt vil bemærke det, hvis din flaske eller tank er utæt.  

Gasflasker til en foodtruck

Gasflasker bruges også ofte til Foodtrucks, fordi de er nemme at transportere og utrolig effektive til madlavning. Hvis du skal anvende gasflasker til en Foodtruck skal gasflaskerne dog placeres i et separat lokale, der er designet, så gassen ikke kan trænge ind i vognen. Lokalet skal have en ventilator i bunden og toppen. Derudover skal flaskerne kunne betjenes udefra og der må ikke være andet i lokalet end gasflaskerne og tilhørende udstyr.