Hvorfor tage kreatin i forbindelse med træning?

Når vi træner hårdt og tungt i fitnesscenteret eller ved høj intensitets træning, så bruger vores muskler kreatin til at kunne producere energi, så vægten kan løftes eller distancen kan løbes. Kreatin er et stof, der naturligt findes i vores muskler, og det deler mange ligheder med eksempelvis aminosyrer, idét at vores kroppe kan producere kreatin fra aminosyrerne glycerine og arginin. 

Hvad er kreatin, og hvordan virker det?

Der er flere forskellige faktorer, som har indflydelse på hvor meget kreatin, vi har i vores krop, og man kan let påvirke sine depoter i forhold til indtagelse af kød, sportslige aktiviteter, muskelmasse og vores hormoner. Størstedelen af kreatinen i vores kroppe er at finde i vores muskler, hvor det lagres som fosfat kreatin. Når man vælger at benytte sig af kreatin som kosttilskud, så øger man sin krops lager af fosfat kreatin, som altså bruges til at producere yderligere energi under tunge styrkeløft. Man får altså mere ATP til rådighed, og kreatin kan derfor også meget let mærkes under træning i form af, at man kan tage et par ekstra gentagelser, typisk 3-5 stykker. 

Oftest vil det at tage kreatin som kosttilskud også opleves som om, at man bliver stærkere, og det gør man i høj grad også. Det er en langsom proces, og det kan da derfor også tage en måned, før man rigtig kan mærke effekten, men lægger man mærke til sin krop, så vil forskellen godt kunne mærkes.

Kreatin er et effektivt kosttilskud

Kreatin er i langt de fleste tilfælde meget sikkert at benytte som kosttilskud, men det er selvfølgelig altid vigtigt, at man indtager det på forsvarlig vis og i de rigtige mængder. Man skal følge producentens anvisninger, og det indebærer typisk en såkaldt “loading” fase, hvor man tager en højere dosis for at vende kroppen til det, hvorefter man skærer ned til ca. 5 gram dagligt. 

Langt de fleste videnskabelige artikler er enige om, at kreatin har mange fordele, når det gælder sport og styrketræning på den korte bane, men de langvarige effekter er endnu ikke blevet undersøgt på tilstrækkelig vis. De fleste undersøgelser har også vist, at atleter oplever en forbedret ydeevne i forbindelse med at supplere med kreatin.